Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Beton fra Dybbøl holder endnu

Krudtmagasiner støbt i beton modstod den voldsomme artilleribeskydning i dagene op til stormen på Dybbøls skanser. Efter slaget sprængte sejrherrerne magasinerne, men rester af konstruktionerne kan stadig ses.

Ikke at det havde gjort en forskel. De danske styrker ved Dybbøl stod i 1864 over for en så knusende preussisk og østrigsk overmagt, at slagets udfald var givet på forhånd. Men alligevel er det meget sigende, at de betonstøbte krudtmagasiner er den eneste del af skanserne, der ikke blev sønderskudt af fjendens langtrækkende og præcise artilleri i de 11 dages koncentrerede bombardement, der gik forud for stormen på skanserne den 18. april 1864.
 
Skanserne ved Dybbøl blev opført efter 1. Slesvigske krig (1848-1850) som en flankestilling, hvorfra man kunne true en hær, der trængte op i Jylland.

Metertyk, uarmeret beton

I 1863 stod skansernes krudtmagasiner færdige, støbt i metertyk, uarmeret beton, og klar til at beskytte krudt, granater og kardæsker til de danske kanoner.

I dag ville der have været indstøbt armering af stål til at optage trækspændinger og styrke konstruktionen. Men faktisk vandt jernbeton først indpas i perioden fra 1890 og fremefter.

Til at beskytte mandskabet i skanserne blev der opført blokhuse af træ på et betonfundament. Men blokhusene modstod ikke kanonilden, som primært kom fra Broager på den anden siden af Vemmingbund. En ideel placering for fjenden, hvis kanoner havde længere rækkevidde end de danske, som derfor havde meget dårlige muligheder for at besvare ilden effektivt.

Derfor var det stort set kun krudtmagasinerne, der stod tilbage, da nederlaget var en realitet. De kunne have stået der endnu, men den sejrende hær valgte at sprænge dem i luften. Man kan i dag se resterne flere steder (billedet), og den 150 år gamle beton ser stadig stærk og god ud.

I dag virker det som en ulogisk beslutning at sprænge magasinerne. Preusserne overtog efter krigen Dybbølstillingen og opførte en række større skanser, hvor de danske havde ligget. Men før slaget om Als den 29. juni 1864, var krigen ikke definitivt afgjort – så de preussiske generaler må have frygtet at skanserne atter skulle komme på danske hænder.

Dansk cementproduktion fra 1861

Brugen af beton i 1863 var lidt af en sjældenhed. Den første ’moderne’ cement med en rimelig styrke blev først frembragt i 1844, selv om der tidligere blev eksperimenteret med svagere cementer. Den første regulære cementproduktion i Danmark begyndte i 1861 på Amager i Fredens Mølle. Derefter opstod der en række cementfabrikker landet over. I dag er Aalborg Portland Danmarks eneste cementfabrik med rødder tilbage til 1889 – og altså 125 års jubilæum i år.
 
Militæret så hurtigt mulighederne i hurtigt at kunne opføre stærke beskyttelsesværker. Fortet Prøvestenen, der skulle beskytte indsejlingen til København, blev opført med dansk, tysk og engelsk cement i perioden 1859 til 1863 som Danmarks første betonbyggeri.

Relaterede artikler